HSE-Koordinator& Administrativ Support til helikopterselskab

June 4, 2026

Vi søger en struktureret og alsidig medarbejder til en fuldtidsstilling i en kombineret rolle med en cirka 50/50 fordeling af arbejdstiden. Stillingen indebærer ansvar for HSE-koordinering samt administrativ og operationel support til vores tekniske afdeling.

Bel Air Aviation er et dansk, familieejet offshore helikopterselskab, der skræddersyr løsninger til vores kunder. Vores største ønske er, at Bel Air drives med stor fokus på sikkerhed, kvalitet, ærlighed, medarbejderpleje, samt fleksibilitet fra vores Bel Air Team. Bel Air Aviation, som beskæftiger omkring 100 medarbejdere, opererer ud fra Esbjerg og Den Helder i Holland.

Kulturen er præget af stærke værdier og et tydeligt fokus på sikkerhed, kvalitet, ordentlighed og fleksibilitet. Samtidig er organisationen kendetegnet ved korte beslutningsveje og et stærkt samarbejde på tværs af afdelinger.

HSE- Koordinator

Som HSE-Koordinator får du ansvaret for udvikling, planlægning, implementering og opfølgning på tiltag og forsat fremme en stærk sikkerhedskultur på tværs af organisationen og dermed forsat sikrer et sikkert og sundt arbejdsmiljø samt minimerer firmaets miljøpåvirkning.

Overordnede opgaver er at sikre overholdelse af gældende lovgivning for arbejdsmiljø, sikkerhed og miljø samt opdatering af bl.a.  HSE-manual, politikker, procedurer og databaser.

Sundhed & Sikkerhed (Health & Safety)

• Identificere og vurdere risici i arbejdsmiljøet (APV og risikovurderinger).

• Planlægge og gennemføre sikkerhedstræning og instruktion af medarbejdere.

• Registrere og analysere ulykker og nærved-hændelser samt iværksætte forebyggende tiltag.

• Afholde og deltage i arbejdsmiljømøder (AMO) og gennemføre sikkerhedsrunderinger.

Miljø (Environment)

• Kortlægge og reducere virksomhedens miljøpåvirkning (fx affald, emissioner og energiforbrug).

• Sikre korrekt håndtering og bortskaffelse af farligt affald og kemikalier.

• Bidrage til bæredygtighedsinitiativer og miljøforbedringer.

• Sikre overholdelse af miljøgodkendelser og rapporteringskrav.

Dokumentation & Opfølgning

• Udarbejde og vedligeholde dokumentation, rapporter og registreringer inden for HSE.

• Bidrage til overholdelse af gældende standarder og lovgivning (herunder ISO-standarder og evt. EASA Part 145)

• Følge op på KPI’er og mål for arbejdsmiljø og miljø.

Samarbejde & Kommunikation

• Samarbejde med ledelse, medarbejdere og myndigheder omkring HSE-forhold.

• Deltage i sikkerhedsorganisation/arbejdsmiljøorganisation (AMO).

• Sikre klar kommunikation af HSE-krav og -procedurer.

Administrativ Support – Teknisk afdeling

Som administrativ supportfunktion til vores Tekniske administrative afdeling har du erfaring fra en administrativ eller teknisk supportrolle og trives med at arbejde systematisk med opfølgning.

• Løbende opdatering af data vedrørende komponenter, vedligehold og kalibreringer

• Arkivering og digitalisering (scanning) af teknisk dokumentation

• Indtastning, kvalitetssikring og opfølgning på data fra helikoptere

• Udarbejdelse af rapporter og statistik

• Supportere i forhold til planlægning og koordinering af vagtplaner for helikoptermekanikere

• Bestilling, opdatering og planlægning af kurser til Helikoptermekanikere

• Support til vores logistik-afdeling, modtagelse, optælling samt opdatering af data

• Rapporterings- og statistikopgaver

• Ad-hoc opgaver

Vi forventer følgende faglige- og personlige kompetencer, gerne med erfaring indenfor luftfart:

• Uddannelse som Miljøtekniker/Teknisk Assistent eller anden relevant baggrund

• Præcision i forbindelse med opdatering af data i vedligeholdelsessystemer

• Stærk sans for struktur, planlægning og opfølgning

• Evne til at håndtere og prioritere opgaver

• Erfaring med at forbedre og effektivisere systemer og processer

• Sprogligt behersker du dansk og engelsk i skrift og tale

• Rutineret bruger af office-pakken og andre IT-systemer

• Proaktiv, Can-do mentalitet

• Gode kommunikationsevner

• Fleksibel, positiv og loyal

• Ren straffeattest

Bel Air tilbyder bl.a.:

• Dynamisk fuldtidsjob i et firma med en positiv kultur

• Positive, hjælpsomme og fleksible kollegaer

• Grundig on-boarding program

• Fokus på højt sikkerhedsniveau

• Seriøst arbejdsmiljø med plads til humor

• Personlig udvikling

• Morgenmad og frokostordning

• Medarbejderklub

Vi bekymrer os om hinanden og er stolte af og har fokus på at opretholde vores kultur, hvor vi taler til hinanden og ikke om hinanden, vi har en positiv og fleksibel tilgang til opgaver og samarbejde. Vi ønsker en pragmatisk teamplayer, som har et positivt livssyn og som sætter samarbejde i højsædet, og udviser respekt for alle kollegaer i forhold til deres miks af kompetencer. Vigtigt, at du også værdsætter et godt grin og humor.

Send din ansøgning til application@belair.dk. Skriv i emne/subject: ”HSE Koordinator/administrativ support.

Vi vil løbende afholde jobinterviews og vælger vores kommende kollega, når vi finder det rigtige match.

Where there´s a will, there´s a way

Follow us – Belair.dk, LinkedIn.