Sommerudflugt 2011
Bel Air firmatur med ledsagere 2011 gik til Esbjerg havn, hvor kaptajn & kontraktplanlægger Tonny Hansen fra Maersk Olie og Gas viste Bel Air gruppen et af de indlejede - topmoderne norske supplyskib "Havila Commander" frem.Skibet er med alskens moderne remedier til styring fra kommandobroen af blot en person. Disse skibe sejler i pendulfart med forsyninger og reservedele til offshoreriggene i Nordsøen.
Der blev talt meget om de menneskelige relationer og værdier kombineret med et benhårdt konkurrencemiljø. Herefter var der besøg på Gammelhavn og rundtur i Esbjerg havneområde under kyndig guide af pens. Kommandør Hans D. Koch. En spændende fortælling om det store bunker anlæg ved havnen i Esbjerg, vakte interesse.
Dagen sluttede på Ribehøj Fiskepark, hvor Carsten Kjær og hans stab serverede en fantastisk middag, som fik nogle af deltagerne til straks at ville køre hjem og tage campingvognen med til Ribehøj.. "for her er vidunderligt".