Nominering af Årets Ejerleder

De 3 dygtigste ejerledere er fundet.

Dyst: I konkurrencen om at blive Årets Ejerleder har PwC i Vejle nomineret 3 virksomheder i henholdsvis Holsted, Rødding og Kolding.

De startede med at være 3000 virksomheder fra hele landet. 112 virksomheder slap igennem nåleøjet om at komme med i konkurrencen, og nu er de 3 tilbage i konkurrencen om at blive Årets Ejerleder 2013 i Region Syd- og Sønderjylland.

"Det er med stor glæde at vi kan offentliggøre de nominerede i konkurrencen - der hver især har formået at skabe vækst i en tid, da mange virksomheder fortsat er mærket af krisen", fortæller director Henrik Forthoft Lind fra PwC i Trekantsområdet.

De nominerede er:

1. Dinesen Floors A/S i Rødding
Thomas Dinesen er ejerleder i Dinesen Floors, som er en rigtig familievirksomhed. Hos Dinesen Floors handler det først og fremmest om at inspirere kunden, leve sig helt ind i det enkelte projekt, og levere et produkt der bliver lagt mærke til.

2. Bel Air Aviation A/S i Holsted
Susanne Hessellund er ejerleder i Bel Air Aviation, der leverer pakkeløsninger til offshore flyvninger. Virksomheden vokser hastigt og antallet af ansatte er på 8 måneder gået fra 35 til 63 hvilket svarer til en stigning på 80%.

3. Mindzet A/S i Kolding
Morten Waltrop Knudsen er ejerleder i Mindzet, som igennem de sidste 10 år har markeret sig som en af Microsofts stærkeste partnere i Danmark. Hans opskrift på succes indeholder især et stærkt kundefokus og en meget høj grad af medarbejderinvolvering blandt de 53 ansatte.

Vi i Bel Air er meget stolte af at være udvalgt blandt de 612 virksomhedere i vores region.

Vinderen for Region Syd- og Sønderjylland blev fundet i dag og prisen tilfaldt Dinesen Floors A/S, Rødding. Bel Air ønsker Dinesen Floors tillykke med prisen og held og lykke ved landskåringen. 


Ejerleder_01 Ejerleder_02